Linda om drømme

Jeg har altid opfattet mig selv som ret ambitiøs, så derfor var det lidt af chok at opdage, at jeg ikke kunne hive en eneste drøm for fremtiden frem, da jeg skulle skrive dette indlæg.

Vantro og panisk prøvede jeg at klemme øjnene hårdt i og tvinge bare en lille drøm ud af busken.
Hjalp ikke.

Rystet i min grundvold forsøgte jeg først at føle mig som hip realist, der bare er god til at leve i nuet og sætte pris på, hvad jeg har. Gik dårligt. Følte mig mere som fantasiforladt, forandringsangst stakkel.

Skyndte mig at lave en kop kaffe, og gå i tænkeboks. En halv kop senere havde jeg sundet mig lidt over den mentalt blanke tavle, og begyndte alligevel at komme i tanke om nogle ting, jeg forbinder med fremtiden. Jeg kategoriserer dem vist bare ikke som ’drømme’.

Phiew!

Jeg vil f.eks. utrolig gerne skrive en bog. Plot, tone og stilart svæver stadig uhåndgribeligt rundt et sted i mit hoved, men det betyder ikke, at jeg ikke gør det. Det skal bare have lov at marinere, til tid og kreativitet går op i en højere enhed. Sådan har jeg altid grebet mine idéer an, og jeg har endnu ikke oplevet at måtte opgive at gøre noget, jeg gerne ville.

Således beroliget over at opdage, at jeg trods alt nærer håb for fremtiden, nåede jeg frem til, at grunden til, at jeg ikke synes, at jeg har nogle drømme er, at jeg opfatter drømme som noget urealistisk; Noget, man ikke selv kan gøre noget for at påkalde sig eller få til at ske. At have en anden krop end man har, at kunne synge, at vinde 5 millioner i lotto eller at rejse 2 måneder til Barbados.

Forskellen på en drøm og et mål er vel teknisk set bare en tidsplan, og de ting, jeg gerne vil, er jeg egentlig ikke i tvivl om, at jeg nok skal nå. Jeg har bare ikke behov for, at alt, hvad jeg gerne vil, skal gøres og gennemføres NU! Hvis jeg ikke har noget at gå og pusle med, forvandler det hele sig til vasketøj og mandag morgener - og jeg drømmer trods alt om mere end det.

Det er det, jeg siger: Kaffe hjælper ALTID.