Maj om drømme

Da jeg gik i folkeskole, drømte jeg om at blive enten popstjerne, fotomodel eller arbejde på et reklamebureau. To meget realistiske drømme, og en som jo er fuldstændig ude i hampen.

Men efter en temmelig kikset performance i klasseværelset til Rocazinos “All my love” (playback vel at mærke), iført en lilla gymnastik-heldragt og garanteret kikset frisure, droppede jeg lig’som det.

Og siden jeg ikke er født med de klassiske modelmål, og mest af alt ligner en bredmundet frø på stoffer, når der er et kamera i nærheden, kom jeg ikke i stald hos modelmutter.

Så endte jeg på et ejendomsmæglerkontor. Fattede aldrig rigtig interesse for det der handel med fast ejendom, og kunne virkelig ikke interessere mig mindre for rente- og kursændringer. Det tog mig så 5 år at finde ud af det.

Uden egentlig at vide det, begyndte jeg at gå efter mit drømmejob. Fandt vej til nogle forskellige brancher der mere og mere lugtede af reklamebranchen. Og pludselig havde jeg underskrevet en ansættelseskontrakt med et reklamebureau. Havde absolut ingen erfaring inden for branchen, var heller ikke blevet mere kreativ eller god til at tegne med årene, men alligevel sidder jeg nu i mit drømmejob.