Viser opslag med etiketten sundhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sundhed. Vis alle opslag

torsdag den 5. marts 2009

Betal og dø

Thomas om sundhed

Jeg er handicappet af i en årrække at have arbejdet for et firma, som lavede softwareløsninger for hospitaler. Som min chef altid sagde til mig: ”Man bliver helt bange for at blive syg. Tænk, hvis man skulle ende på hospitalet.”. Desværre var hans sarkastiske bemærkninger ikke altid fuldstændigt overdrevne. Jeg har i det offentlige sundhedsvæsen set eksempler på kassetænkning og økonomiske spekulationer, hvis mage i kynisme, jeg ikke siden har mødt.

De gange, jeg har været indlagt, var der ikke været noget i vejen med de ansatte på hospitalerne. Faktisk farede både læger og sygeplejersker hele tiden rundt og så ud til at have travlt, og alligevel fandt de overskud til at være venlige. Det var muligvis fordi, jeg begge gange var indlagt på min mors gamle afdeling, hvilket betød, at jeg fik samme opmærksomhed som en såret hundehvalp blandt femten fjantede teenagepiger. Det virkede dog lidt kejtet, fordi jeg begge gange var omkring tredive år gammel. Og fordi, der også var mandlige sygeplejersker på afdelingen.

Eftersom jeg lavede software til at understøtte systemet, så mener jeg, det er systemet, den er gal med. Af den årsag har jeg intet imod, at der eksisterer alternativer til det offentlige behandlingssystem i form af privathospitaler. Jeg tror på, at konkurrence er sundt. I et monopol bliver den enerådige doven, ineffektiv og selvtilstrækkelig. Jeg synes, det offentlige burde anstrenge sig for at være mere fleksibelt og dermed måske ende med at blive bedre end de private alternativer, så vi kan få et offentligt sygehusvæsen, der er verdens højeste skattetryk værdigt.

Lad mig afslutte med følgende vittighedstegning, som jeg fandt i Jyllands-Posten forleden, og som illustrerer den relativt ringe kræftbehandling på de danske sygehuse:



(Tegningen linker til Jyllands-Postens artikel)

mandag den 2. marts 2009

Når jeg skal forkæle mig selv, går jeg på colonklinikken

Lene om sundhed:
Jeg synes, jeg har et både sundt og naturligt forhold til, hvad jeg putter i munden.

Jeg drikker min morgenshake (havregryn, husk-pulver, rismælk, øko-blåbær og proteinpulver) og mine daglige tre spiseskefulde livsvigtig olie, min multivitaminpille og saften fra en uskrællet, håndplukket, biodynamisk blodappelsin fra det indre Mongoliet.

Det er ikke billigt, det er det ikke. Jeg betaler gerne hvad det koster, for hvad gør man ikke for at pleje den krop, som skal klare de mange timer med min personlige træner i fitnesscentret og skal tjene som sundt hylster for min sunde sjæl. Altså, det kræver sit at tale om sig selv i 2 daglige timer med coachen og jeg siger jer, at det er en sand fornøjelse at kunne stå op klokken 4 hver morgen, efter at have sovet i et vådt dynebetræk, og meditere på åndedrættet, mens jeg laver de ti tibetanere foran billedet af Elle McPherson i strandkanten.

Jeg er beviset på, at man kan holde både whiplash og fibromyalgi i skak ved at tænke positivt.

Det er vigtigt for mig at være sund, så jeg sørger for at mit BMI aldrig overstiger 16,2 (ligesom Elles) for ellers skrider min seneste ansigtsløftning i sømmene og jeg kan ikke længere se kanterne på mine silikoneimplantater.

Jeg spiser ikke hvede i nogen form. Kaffe er forfærdeligt og sukker er det rene gift. Vidste I, at man bliver ligeså afhængig af sukker som af heroin? Jeg sværger til pepsi max - især når jeg træner, for det hjælper lissom på at holde kvalmen lidt på afstand.

Det er ikke fordi jeg er fordømmende, at jeg ikke længere er veninde med hende, men jeg synes bare ikke at hun var et sundt bekendtskab. Hvordan kan hun, der er uddannet kostvejleder, styrketræningsinstruktør, massør, coach og holdinstruktør forsvare at omgås folk, der åbent siger at de består af lige dele øl og shawarma?

Sig det ikke til nogen, men jeg fangede hende inde i sukkerstokken en gang, hvor hun fuldstændigt uden at rødme fyldte en stor pose med synd og skraldgrinende indrømmede... skamløst! ... at hun både drak kaffe i spandevis og spiste hele trøfler med farvet krymmel.

Jeg havde nær fået min grønne salat (uden dressing og tomat, 100 g rejer) galt i halsen.
Det er da ikke sundt.