Det klør!

Maj om kost

Da jeg var lille var jeg overbevist om, at jeg var allergisk overfor at skrælle kartofler. Mine fødder begyndte i hvert fald at klø helt vildt meget hver gang jeg fik en kartoffelskræller og kartoffel i hånden. Mine forældre må ha’ givet mig noget medicin for det, for jeg lider i hvert fald ikke af det mere.

Men til gengæld har jeg udviklet en allergi overfor koste, vil måske endda kalde det et traume. I mit barndomshjem var der helt vildt mange trapper og et træls langt kældergulv, og der skulle fejes – hver dag! OK...nogle dage glemte vi det vist nok, men det hørte godt nok til sjældenhederne. Et var, at vores forældre havde falkeblikke, noget andet var den søde sorte labradors fælden. Den afslørede desværre meget hurtigt, hvis man ikke havde fået svunget kosten på trappen eller gulvet.

Som årene gik, fik jeg hurtigt udviklet en teknik, så jeg i løbet af nul-komma-fem havde fejet trapper fra kælder til kvist. Men kældergulvet. Det var eddermamer nitten. Det man havde fejet sammen fløj jo rundt, og hvis katten (det havde vi oss) var i legehumør, så ville den slås med kosten.

Så nu gider jeg ikke feje mere. Der er næsten ikke det, min støvsuger ikke kan klare, men når jeg så kommer ud for, lad os kalde det episoder, den ikke kan kan, må kosten jo frem, og så er det ”allergien” bryder ud.

Den lille forskel

Jeg hørte engang, at kvinder er mere komplette mennesker end mænd. Når jeg kigger i køleskabet hos single mænd og sammenligner det med single kvinders ditto, så hælder jeg til at tro på påstanden. Mænd har en eller anden tendens til ynkelighed i forbindelse med at blive single.

Da en af mine venner stadig var single, dukkede han op ved mig en aften for at se en film. Han medbragte sin aftensmad, som var en pose blandede mini-chokoladebars fra Fakta (jeg tror, det er ti styk for tyve kroner). Det skal retfærdigvis nævnes, at hans aftensmad normalt bestod af hvidløgsflutes og peanuts. Jeg husker selv engang, hvor jeg stod op og skulle på arbejde, og hvor jeg indtog det eneste, som mit køleskab indeholdte: En kvart Othellolagkage. Den smagte i øvrigt fremragende. Det er noget ævl, at man ikke må spise flødeskumskager som morgenmad.

Et andet højdepunkt i mit liv var dengang, jeg stod op kl. 10 en søndag morgen, hvorefter jeg gik ind i stuen for at prøvesmage den whisky, jeg havde fået i fødselsdagsgave aftenen før. Mens jeg sad i sofaen i underbukser. Med gardinerne trukket for. Jeg har i øvrigt netop holdt fødselsdag igen for en uge siden, og jeg klarede opvasken i et snuptag. I går.

Kommer jeg ind i en single kvindes lejlighed, mødes jeg af en ren og frisk duft. Nyindkøbte blomster står overalt i lejligheden og konkurrerer med tændte duftlys om at erobre mine næsebor, og åbner jeg køleskabet, bugner det af friske grøntsager og flere underlige, fremmedartede varer, end jeg kan finde i ALDI. Besøger jeg en af mine mandlige singlevenner, er jeg heldig, hvis der ikke er bremsespor i sofaen. Mit køleskab indeholder: Ketchup, øl, ost og gammel mælk, som vel egentlig også er en form for ost. Alt, hvad et komplet menneske behøver for at overleve.